Vi har denne kostbarhed i lerkar, for at den kraft som er ud over det normale, må være Guds og ikke fra os selv. — 2.Kor.4:7

Jehova kan styrke os „på sygelejet“, ligesom han gjorde med David. (Sl. 41:3) I vor tid bringer Jehova os ikke i sikkerhed ved at helbrede os mirakuløst, men han hjælper os. Hvordan? De principper der findes i hans ord, kan hjælpe os til at træffe kloge afgørelser med hensyn til behandling og andre ting. (Ordsp. 2:6) I artikler i Vagttårnet og Vågn op! kan vi finde nyttige oplysninger og praktiske forslag angående specifikke helbredsproblemer. Gennem sin ånd kan Jehova give os „den kraft som er ud over det normale“ så vi kan udholde situationen og bevare vores uangribelighed uanset hvad der sker. Med denne hjælp kan vi undgå at blive så optaget af vores sygdom at vi mister vores åndelige udsyn.

Klippen, fuldkomment er hans værk. — 5 Mos. 32:4.

Gud har overdraget kongemagten til Jesus Kristus som den der er bedst egnet til at herske over jorden. Desuden er det Jehovas hensigt at 144.000 salvede kristne vil blive løskøbt fra jorden og oprejst til himmelsk liv som Kristi medarvinger til Riget, og sammen med Kristus vil de administrere de jordiske anliggender. (Åb. 14:1-5) Der vil være stor forskel på det herredømme Jesus og de 144.000 udøver, og det herredømme der udøves af ufuldkomne mennesker. Bibelen råder os til ikke at sætte vores lid til mennesker, „hos hvem der ikke er frelse“. (Sl. 146:3) Læg mærke til den ånd der vil præge Kristi styre. Som Jesus sagde: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ — Matt. 11:28-30.

Se! En konge skal regere med retfærdighed, og fyrster skal herske med ret. — Es. 32:1

I lignelsen i Markus 4:30-32 sagde Jesus at himmelens fugle ville tage bolig i træets, det vil sige Guds riges, skygge. Disse fugle er ikke et billede på Guds riges fjender der prøver at spise sædekornene, sådan som fuglene spiste sædekornene i lignelsen om sædemanden der såede sæden i forskellige slags jord. (Mark. 4:4) Nej, i denne lignelse er fuglene de retsindige der søger beskyttelse inden for den kristne menigheds rammer. Allerede nu bliver disse beskyttet mod de åndeligt besmittende vaner som findes i denne onde verden. Jehova sammenlignede også det messianske rige med et træ, en ceder, idet han sagde profetisk: „På Israels høje bjerg planter jeg den, og den skal bære grene og frembringe frugt og blive en majestætisk ceder. Og under den skal hver fugl, hver vinget skabning, bo; de skal bo i dens løvs skygge.“ — Ez. 17:23. w

Hvorfor ser du da splinten i din broders øje, men bemærker ikke bjælken i dit eget øje? — Matt. 7:3.

En der er tilbøjelig til at kritisere, lægger mærke til en mindre fejl i sin broders „øje“. Den der kritiserer, antyder at broderens opfattelse af tingene er mangelfuld, og at hans dømmekraft ikke er god. Selvom det kun er en lille fejl — ligesom en splint — tilbyder han at „tage splinten ud“. (Matt. 7:4) Hyklerisk tilbyder han at hjælpe broderen til at se mere klart. Især de jødiske religiøse ledere var stærkt kritiske over for andre. Jesus tilføjede derfor: „Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, og så vil du se klart til at tage splinten ud af din broders øje.“ (Matt. 7:5; Luk. 6:42) Hvis vi er besluttede på at gøre godt og behandle andre venligt, vil vi ikke dømme andre strengt og altid lede efter en billedlig splint i vores broders øje. Vi vil i stedet erkende at vi er ufuldkomne, og vil derfor undgå at være dømmesyge og kritisk indstillede over for vore trosfæller.

Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig. — Hebr. 13:5.

Som Jehovas tjenere stræber vi efter at leve et enkelt liv, i tillid til at Jehova ikke vil forlade os. Denne indstilling er forskellig fra verdens tankegang, og vi må derfor passe på ikke at blive påvirket af verdens ånd. (Ef. 2:2) Overvej i den forbindelse eksemplet med Jeremias’ sekretær, Baruk. Det er muligt at Baruk gerne har villet skabe sig en bedre tilværelse materielt set. Jehova advarede Baruk imod at søge sig „store ting“. Baruk viste at han var en ydmyg og fornuftig mand, for han lyttede til Jehova og overlevede Jerusalems ødelæggelse. (Jer. 45:2-5) Andre der på Baruks tid skaffede sig „store ting“ i materiel henseende og lod tilbedelsen af Jehova komme i anden række, mistede derimod kort efter alt hvad de ejede, da det faldt i kaldæernes (babyloniernes) hænder. Mange mistede også livet. (2 Krøn. 36:15-18) Det Baruk oplevede, hjælper os til at forstå at det er langt vigtigere at have et godt forhold til Jehova end at blive rig og ’at være noget’ i denne verden.

Jeg rådspurgte Jehova, og han svarede mig, og fra alt det jeg gruede for, udfriede han mig. — Sl. 34:4.

Et ægtepar bliver stillet over for flere udfordringer når der kommer børn. En af ægtefællerne eller et af børnene bliver måske alvorligt syg. Aldrende forældre kan kræve særlig omsorg. Voksne børn flytter hjemmefra, måske langt fra forældrene. Teokratiske opgaver og pligter kan medføre yderligere forandringer. Alt dette kan belaste et ægteskab. Hvad kan du gøre hvis du føler at det pres dit ægteskab er udsat for, bare er blevet for meget? (Ordsp. 24:10) Du må ikke give op! Der er intet Satan hellere vil, end at en af Guds tjenere opgiver den sande tilbedelse. Og det ville passe ham endnu bedre hvis begge ægtefæller gjorde det. Gør derfor alt hvad du kan, for at dit ægteskab bliver ved med at være en tretvundet snor. (Præd. 4:12) Der er mange beretninger i Bibelen om nogle der forblev trofaste trods store prøver. Det kan du også.

Tro på Herren Jesus, og du vil blive frelst, du og din husstand. — Apg. 16:31.

Paulus var ikke tilfreds med blot at holde fred med andre. Han ønskede at vise dem ægte kærlighed, og det fik han mulighed for gennem den kristne tjeneste. På sin første missionsrejse forkyndte han den gode nyhed i Lilleasien. Trods voldsom modstand koncentrerede Paulus og hans rejsefæller sig om at hjælpe ydmyge mennesker til at blive kristne. De besøgte igen Lystra og Ikonium selvom modstanderne i disse byer havde forsøgt at slå Paulus ihjel. (Apg. 13:1-3; 14:1-7, 19-23) Senere søgte Paulus og hans rejsefæller efter nogle der var ret indstillet i den makedoniske by Filippi. En jødisk proselyt der hed Lydia, lyttede til den gode nyhed og blev kristen. De øverste i byen befalede at Paulus og Silas skulle have stokkeslag og kastes i fængsel. Paulus forkyndte imidlertid for arrestforvareren med det resultat at han og hans familie blev døbt som tjenere for Jehova.