tirsdag den 12. januar 2010

Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig. — Hebr. 13:5.

Som Jehovas tjenere stræber vi efter at leve et enkelt liv, i tillid til at Jehova ikke vil forlade os. Denne indstilling er forskellig fra verdens tankegang, og vi må derfor passe på ikke at blive påvirket af verdens ånd. (Ef. 2:2) Overvej i den forbindelse eksemplet med Jeremias’ sekretær, Baruk. Det er muligt at Baruk gerne har villet skabe sig en bedre tilværelse materielt set. Jehova advarede Baruk imod at søge sig „store ting“. Baruk viste at han var en ydmyg og fornuftig mand, for han lyttede til Jehova og overlevede Jerusalems ødelæggelse. (Jer. 45:2-5) Andre der på Baruks tid skaffede sig „store ting“ i materiel henseende og lod tilbedelsen af Jehova komme i anden række, mistede derimod kort efter alt hvad de ejede, da det faldt i kaldæernes (babyloniernes) hænder. Mange mistede også livet. (2 Krøn. 36:15-18) Det Baruk oplevede, hjælper os til at forstå at det er langt vigtigere at have et godt forhold til Jehova end at blive rig og ’at være noget’ i denne verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar