.jpg)
En der er tilbøjelig til at kritisere, lægger mærke til en mindre fejl i sin broders „øje“. Den der kritiserer, antyder at broderens opfattelse af tingene er mangelfuld, og at hans dømmekraft ikke er god. Selvom det kun er en lille fejl — ligesom en splint — tilbyder han at „tage splinten ud“. (Matt. 7:4) Hyklerisk tilbyder han at hjælpe broderen til at se mere klart. Især de jødiske religiøse ledere var stærkt kritiske over for andre. Jesus tilføjede derfor: „Hykler! Tag først bjælken ud af dit eget øje, og så vil du se klart til at tage splinten ud af din broders øje.“ (Matt. 7:5; Luk. 6:42) Hvis vi er besluttede på at gøre godt og behandle andre venligt, vil vi ikke dømme andre strengt og altid lede efter en billedlig splint i vores broders øje. Vi vil i stedet erkende at vi er ufuldkomne, og vil derfor undgå at være dømmesyge og kritisk indstillede over for vore trosfæller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar